Himlen over Bulgarien

Bulgarske folkelige navne på stjernerne og stjernebillederne

Den bulgarske folketradition har sine egne navne for himlen: Kumova slama for Mælkevejen, Kolata for området omkring Karlsvognen i Store Bjørn, Kvachkata og Vlastsi for Plejaderne, Zornitsa og Vechernitsa for Venus. Her er kun navne med en kilde. Astronomiske fakta holdes adskilt fra folkelige fortællinger.

Himlen med bulgarske navne

Længe før teleskoper og stjernekataloger læste mennesker himlen gennem det liv, de kendte. Den bulgarske folketradition har bevaret sine egne navne og fortællinger om stjernerne. Denne artikel samler kun navne, hvor vi har fundet en kilde, der kan efterprøves. Astronomi er videnskab, mens folkelige navne er kulturarv, og derfor præsenterer vi dem som sådan ved siden af de moderne videnskabelige navne.

Kumova slama – Mælkevejen

Mælkevejen er den spiralgalakse, som rummer solsystemet. Fra Jorden ser vi stjernerne i dens skive som et blegt bånd. Det videnskabelige navn kommer af latin Via Lactea (»mælkevejen«). I bulgarsk folketro hedder båndet Kumova slama (»gudfaderens strå«) eller blot Slamata (»strået«). Fortællingen findes i mange folkelige genfortællinger. I dem efterlader en hård vinter en fattig mand uden strå til sine okser. Han tager i hemmelighed lidt fra sin gudfader, men kurven har et hul, og strået afmærker et spor, så tyveriet opdages. I en af de nedskrevne fortællinger forbander gudfaderen det stjålne strå, så det skal skinne og aldrig gå ud (efter Iv. Georgieva, »Bulgarsk mytologi«), som en påmindelse om, at man ikke stjæler fra sin gudfader. Det er en moralsk fortælling: spredt strå bliver til et lyst spor. Læs mere om galaksen i Mælkevejen og om navnet i Kumova slama.

Kolata – Store Bjørn

Store Bjørn (Ursa Major) er et af de 88 stjernebilleder, som IAU (Den Internationale Astronomiske Union) anerkender. Dets syv klareste stjerner danner Karlsvognen, en asterisme (et genkendeligt mønster, der er en del af et større stjernebillede). Ifølge folkelige beskrivelser peger linjen gennem de to stjerner yderst i vognens skål, Merak og Dubhe, mod Polaris, Nordstjernen. Bulgarerne så en oksevogn i disse stjerner. Nogle steder bliver den angrebet af en ulv. I en anden nedskrevet legende (efter Iv. Georgieva, »Bulgarsk mytologi«) er en bjørn spændt for i stedet for den okse, den har spist, og derfor er vognen »skæv«. Det samme stjernebillede bærer altså meget forskellige billeder i bulgarsk folketro. Se Store Bjørn og Store Bjørn i bulgarsk tradition.

Kvachkata og Vlastsi – Plejaderne

Plejaderne er en åben stjernehob i stjernebilledet Tyren. Med det blotte øje kan man som regel se seks eller syv stjerner. Bulgarerne kaldte dem Kvachkata (»den rugende høne«), Kvachkata s pilcite (»hønen med sine kyllinger«), Kokoshkata (»hønen«), Stozheri og Vlastsi. Ifølge en forfatter, der er citeret i pressen, så man seks, syv eller otte kyllinger og en høne, mens Kvachkata ifølge Iv. Georgieva (»Bulgarsk mytologi«) er synlig fra Dimitrovden til Gergyovden, og fra Gergyovden til sommerens Todorovden (8. juni) er den ikke synlig. I folketroen var Kvachkatas bevægelse et tegn for året. Ifølge folkelige beretninger, som ikke er bekræftet i videnskabelige kilder, vil året blive righoldigt, hvis den går ned før Nikulden. Det er en folketro og ikke en videnskabelig påstand.

Folkloristen Ancho Kaloyanov foreslår, at de områder, hvor to grupper af varianter af én ballade findes, følger Plejadernes to navne. Varianter med syv brødre hører sammen med Vlastsi (»de syv«), og dem med fem hører sammen med Kvachka s pilentsa (»de fem«). Han forbinder også forfølgelsen af Vlastsi med Orach/Ralitsa, altså Orion. Det er hans hypotese om folkelig astronomi og ikke en fastslået kendsgerning. Todor Mollov bemærker, at Vlastsi (Kvachkata) i sange fra Østbulgarien er knyttet til et bestemt handlingsforløb i julesange. Se Plejaderne og Vlashici og Plejaderne.

Zornitsa og Vechernitsa – Venus

Venus er en planet og ikke en stjerne, og den er den klareste »stjerne« på himlen efter Solen og Månen. Den ses nogle gange om morgenen før solopgang og andre gange om aftenen efter solnedgang. I folkelig astronomi opfattes den som to stjerner. Om morgenen er den Zornitsa (»morgenstjernen«), og om aftenen Vechernitsa (»aftenstjernen«). Ifølge Ordbog over bulgarsk folkelig åndskultur er de søstre. I en anden myte er de søstre til Solen og Månen: Zornitsa oplyser Solens vej, og Vechernitsa oplyser Månens. Den samme ordbog registrerer lokale navne som Denitsa, Golyamata zvezda (»den store stjerne«) og Dobrinka. I ordbogen er Ovcharska zvezda (»hyrdens stjerne«) et navn for Sirius og ikke for Venus. Det er en smuk detalje, at man så to ansigter af ét og samme himmellegeme. Se Venus og Zornitsa og Vechernitsa.

Hvad vi ikke påstår

Folkelige navne er kulturelle skatte og ikke astronomiske udsagn. Ikke alle navne kendes i hele landet: mange er lokale. Derfor oplyser vi for hvert navn, hvor det kommer fra, og hvor der ikke findes en kilde, udelader vi det. Folkloristers fortolkninger, for eksempel om forbindelser mellem stjerner og ritualer, er forfatternes hypoteser. De er ikke fastslåede kendsgerninger.

Sådan finder du disse billeder

Varme, klare nætter er bedst til en tur under himlen. Prøv at finde Kolata ved hjælp af Karlsvognen og vis den til din familie. Led efter Kvachkata som en lille tåget plet af tætpakkede stjerner. Læg mærke til, om Venus viser sig om morgenen eller om aftenen, så du ved, hvilken søster du ser. På den måde kan man som iagttager læse himlen både med videnskabens øjne og med traditionens øjne.

Vi håber, at disse navne giver dig en grund til at løfte blikket og undre dig over, hvordan mennesker gjorde det før os. Kender du et lokalt navn med en nedskrevet kilde, vil vi gerne tilføje det.

Positionerne i Astronativa er astronomisk nøjagtige. Fortolkningen er til inspiration. · Ordliste · Vilkår · Privatliv · Tak