Himlen – astronomi

Plejaderne: De syv søstre

Plejaderne (Messier 45 eller M45) er en ung åben stjernehob i stjernebilledet Tyren, omkring 440 lysår væk. De fleste kan se 6 eller 7 stjerner med det blotte øje, men hoben rummer omkring tusind. Derfor kaldes den også de syv søstre.

En åben stjernehob i Tyren

Plejaderne, opført som Messier 45 (M45) i Charles Messiers katalog, er en af de nærmeste og skarpeste stjernehobe set fra Jorden. De ligger i stjernebilledet Tyren (se Tyren, stjernetegnet) cirka 440 lysår væk. En åben stjernehob er en løs gruppe stjerner, der er opstået sammen af den samme sky af gas og støv, og som stadig bevæger sig gennem rummet som en løst bundet familie.

Hoben er ung efter kosmiske målestokke. Dens alder anslås til omkring 100 millioner år, mens Solen er cirka 4,6 milliarder år gammel. De klareste medlemmer er hede, blå stjerner, som giver hoben dens kølige, blålige glød.

Der er omkring tusind stjerner i gruppen, men de er samlet på et lille stykke himmel på cirka 2° på tværs, omkring fire gange fuldmånens bredde. Med tiden vil stjernerne drive fra hinanden. Åbne stjernehobe er ikke permanente og opløses som regel over flere hundrede millioner år.

Støvet omkring stjernerne

Fotografier med lang eksponering viser en blå tåge omkring de klareste stjerner. Det er en refleksionståge: en støvsky, som ikke selv lyser, men reflekterer lyset fra stjerner i nærheden. Man troede engang, at den var rester fra hobens fødsel. Nyere undersøgelser tyder på, at skyen snarere er et tilfældigt møde, en støvsky, som hoben passerer på sin rejse gennem Mælkevejen.

Hvor mange stjerner kan du se?

Hoben kaldes de syv søstre, men hvad du ser, afhænger af dit syn og himlen. Under gode forhold kan de fleste se 6 eller 7 stjerner, og under meget mørk himmel kan man se et par flere. Fra en by ser du måske kun 3 eller 4, eller blot en svag plet.

De klareste stjerner bærer navne fra græsk mytologi: Alcyone, Atlas, Electra, Maia, Merope, Taygete, Pleione, Celaeno og Sterope. Det giver ni navngivne stjerner: forældrene Atlas og Pleione samt deres døtre.

For at finde hoben kan du følge linjen gennem Orions bælte (se Orion) opad forbi den orange stjerne Aldebaran, Tyrens øje, og fortsætte omtrent samme afstand igen. Så når du en tæt lille gruppe stjerner. Aldebaran hører ikke til hoben: den ligger meget tættere på os og befinder sig blot tilfældigvis på samme sigtelinje. Mange forveksler Plejaderne med en lille Lille Vogn på grund af hobens kompakte skålform.

Fra den nordlige halvkugle ses hoben bedst om aftenen fra efteråret til det tidlige forår. Du finder generelle tips i sådan ser du på himlen.

Plejaderne i myter verden over

Plejaderne hører til de mest omtalte objekter på nattehimlen, sandsynligvis fordi de er lette at genkende og dukker op på et bestemt tidspunkt af året.

• Grækenland. I græsk mytologi er de de syv døtre af titanen Atlas og havnymfen Pleione. Digteren Hesiod knytter i »Værker og dage« deres opgang og nedgang til landbrugets opgaver.
• Bulgarien. I folketroen er hoben Kvachka, en hønemor med sine kyllinger, en henvisning til den tætte klynge af små stjerner.
• Japan. Hoben kaldes Subaru, som betyder »samlet«. Den japanske bilproducent har fået sit navn herfra, og dens logo viser seks stjerner.
• New Zealand. For maorierne er Plejaderne Matariki, og deres genkomst på vinterhimlen markerer begyndelsen på et nyt år.
• Hawaii. De kaldes Makali‘i.
• Australien. I mange aboriginske fortællinger er de en gruppe søstre, der jages over himlen.

Det er kulturelle fortællinger, ikke videnskabelige påstande. Det charmerende er, at mennesker på forskellige kontinenter så op på de samme stjerner og forestillede sig lignende billeder: en familie, en flok, en forsamling.

Med kikkert

Plejaderne er et af de bedste mål for kikkert. Fordi hoben spænder over cirka 2°, skærer et kraftigt teleskop den ofte i stykker, mens en kikkert rammer hele motivet ind. Almindelige kikkerter som 7×50 eller 10×50 afslører dusinvis af stjerner arrangeret i kæder og buer, hvor de klareste lyser blåhvidt.

Tips:

1. Kom væk fra skarpt lys, og giv dine øjne 10 til 15 minutter til at vænne sig til mørket.
2. Støt albuerne, eller brug et stativ for at holde billedet roligt.
3. Kig lidt ved siden af hoben. Sidesyn hjælper svage stjerner med at træde frem.
4. Forvent ikke den blå tåge fra fotografierne. Den er for svag til kikkert.

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal købe, kan du læse kikkert eller teleskop.

Hvorfor forskere studerer dem

Fordi hoben er tæt på og rig på stjerner, bruger astronomer Plejaderne som målestok. Stjerner i en hob har næsten samme alder og sammensætning, så en sammenligning hjælper med at afprøve teorier om, hvordan stjerner udvikler sig. Den præcise afstand til hoben var engang genstand for en lang videnskabelig debat mellem forskellige målemetoder, og nyere astrometriske data har været med til at afklare den. Plejaderne er altså både et smukt syn om aftenen og et vigtigt laboratorium for videnskaben.

Positionerne i Astronativa er astronomisk nøjagtige. Fortolkningen er til inspiration. · Ordliste · Vilkår · Privatliv · Tak