Himlen over Bulgarien

Vlasi og Hønen med kyllingerne: Plejaderne (M45) i Bulgarien

Plejaderne er en lille, let genkendelig gruppe stjerner i Tyren. Bulgarsk tradition kender dem under mange navne: Vlasi, Vlasci, Kvachkata s pilentsata (»den rugende høne med sine kyllinger«), Stozhari. Astronomer kalder dem den åbne stjernehob M45 (Messier 45).

En lille gruppe med mange navne

Kig op på vinterhimlen, og du vil måske lægge mærke til en lille flok blege stjerner, der står tæt sammen. Det er Plejaderne. I bulgarsk folketradition havde de aldrig kun ét navn. Rechnik na narodnata duhovna kultura na balgarite (»Ordbog over bulgarernes folkelige åndelige kultur«) opregner mange: Vlasi, Vlasci, Vlashkovi, Vlashkovtsi, Kvachka s piltsi (»rugende høne med kyllinger«), Kokoshkata s pilentsata (»hønen med sine kyllinger«), Klonkata, Klovachkata, Krivi vlasi, Krivolitsi, Lachkovete og Stozhari. Andre indsamlede tekster tilføjer Kokoshka (»høne«) og Kvachka s piltsite (»den rugende høne med kyllingerne«). Formen »Vlashitsi« bruges nogle gange, men vi har ikke fundet den i de ordbøger og samlinger, vi har set på. Derfor bruger vi her de belagte former Vlasi og Vlasci.

Hønen og hendes kyllinger

Det mest almindelige billede er en høne med sine kyllinger. Angel Bonov beskriver i sin bog om stjernebilledernes myter hobens klareste stjerne som hønen og de svagere stjerner omkring den som seks kyllinger. Med hans ord flimrer de, som om de pikkede hirsekorn. Andre optegnelser nævner seks, syv eller otte kyllinger. Det er et velkendt syn fra gårdspladsen, og det er let at se på himlen den dag i dag.

Vlasci, fredløse og plovmænd

En anden gruppe navne stammer fra stjernefortællinger. Ancho Kaloyanov henviser til nedskrevet folklore (SbNU 30). Her er Vlahche (»den lille valak«) den svageste stjerne, som »snigede sig væk« fra Vlasi. Derfor kaldes Vlasci også Haiduti (»fredløse«). I dette folkelige billede »går Vlasci foran Plovmændene«, altså foran Orion, som også kaldes Ralitsata (en plov med okser og en plovmand bagved). Se også Orion.

Kaloyanov giver også en fortolkning. Han siger, at varianter af én ballade deler sig i to grupper efter antallet af brødre, syv eller fem. Han knytter dem til de egne, hvor Plejaderne kaldes Vlasci (syv) og Kvachka s pilentsa (fem). Det er hans hypotese om forholdet mellem himmelnavne og folkesange. Det er ikke en fastslået kendsgerning.

Når de forsvinder og vender tilbage

Folkekalenderen knytter Plejaderne til landbrugsåret. Wikipedia og en udgivet samling kaldet »Stjerner og folketro« siger, at Kvachka ikke ses mellem Gergyovden (Sankt Georgs dag) og Letni Todorovden (Sommer-Sankt Theodors dag, 8. juni). I den tid siges hun at lægge sig et sted for at udruge sine æg. Ifølge Iv. Georgieva (»Balgarska mitologia«) er hun synlig fra Dimitrovden (Sankt Demetrius' dag) til Gergyovden, og hun deler året i to halvdele: fra Gergyovden til Dimitrovden og tilbage. Bulgarsk tradition følger hobens forsvinden og tilbagekomst efter helgenkalenderen. Efter Plejaderne delte landsbyboerne året i to halvdele (efter Iv. Georgieva, »Balgarska mitologia«), mens de om natten bestemte timen efter Store Bjørn (Karlsvognen) (efter »Ordbog over bulgarernes folkelige åndelige kultur«, BAS, 2018).

Astronomien giver en fornuftig forklaring. Hoben ligger i Tyren og forsvinder i Solens skær om foråret og det tidlige forår-sommer. Den ses bedst om efteråret og vinteren, når den står højt på aftenhimlen. Folkekalenderen og himlen stemmer altså overens. Om andre folkelige stjernenavne kan du læse i Narodni imena na zvezdite (»Folkelige navne på stjernerne«).

Hvad astronomer kalder M45

Plejaderne er en åben stjernehob (en gruppe stjerner, der er opstået sammen af én sky af gas og støv). I Messiers katalog er de nummer 45, M45. De ligger i stjernebilledet Tyren. (Zodia Telets, stjernetegnet, er noget andet end stjernebilledet.) Deres samlede lysstyrke er omkring magnitude 1,6, og de dækker omkring fire gange fuldmånens tilsyneladende diameter.

De fleste ser 6–7 stjerner med det blotte øje. Under meget mørk himmel er der rapporteret op til 14. Den klareste hedder Alcyone. Sammen med Alcyone bærer stjernerne Electra, Maia, Taygeta, Merope, Celaeno og Asterope navne efter Atlas' syv døtre i græsk mytologi. Med kikkert ser du mange flere stjerner. Over tusind medlemmer er bekræftet.

Overslag over afstand og alder varierer mellem kilderne. Rumteleskopet Hubble præciserede afstanden til omkring 440 lysår. Gaia-missionen (fra Den Europæiske Rumorganisation) støtter omkring 136 parsec (cirka 444 lysår). Den alder, der oftest nævnes, er 100–125 millioner år. Det er meget ungt for stjerner sammenlignet med Solen. Hoben er ung, og dens blå stjerner er varme. Det tågede skær omkring dem er interstellart støv, der reflekterer stjernelyset. Efter nuværende skøn vil hoben opløses om cirka 250 millioner år.

Sådan observerer du dem

Det er nemt at finde Plejaderne i få trin. Find først Orion og derefter Aldebaran (den rødlige stjerne i Tyren). Hoben ligger nordvest for den. Kig lidt ved siden af hoben – svage stjerner træder bedre frem på den måde. Med kikkert får du et smukt syn. Se Kak da gledame nebeto (»Sådan ser du på himlen«) og Binokal ili teleskop (»Kikkert eller teleskop«). Den videnskabelige profil finder du i Plejadite (»Plejaderne«).

Folkeligt og videnskabeligt: to slags rigdom

Et folkeligt navn er ikke en »fejl«, som videnskaben skal rette. Det er en anden måde at se på. Man iagttog engang himlen for at markere årstiderne og landbrugsåret. Astronomien forklarer, hvad stjernerne i virkeligheden er. De to kan supplere hinanden. Denne artikel handler ikke om astrologi. Hvis du er nysgerrig på forskellen mellem astronomi og astrologi, kan du læse Razlika astronomia-astrologia (»Forskellen på astronomi og astrologi«).

Til din næste aften udendørs

Når du næste gang ser den lille flok på himlen, så tænk på dem, der kaldte den Den rugende høne. De havde ingen teleskoper, men de iagttog nøje og gav den levende navne.

Positionerne i Astronativa er astronomisk nøjagtige. Fortolkningen er til inspiration. · Ordliste · Vilkår · Privatliv · Tak