Himlen over Bulgarien

Tatul og Beglik Tash: klabehelligdomme og himlen

Tatul i de østlige Rhodopebjerge og Beglik Tash nær Primorsko er klippehelligdomme, som arkæologer har undersøgt de seneste årtier. At de var rituelle steder, er godt understøttet. Påstande om præcise astronomiske observationer er derimod hypoteser, og i de kilder, jeg har haft adgang til, fandt jeg ingen offentliggjorte målinger, som uafhængige forskere har kontrolleret.

To klippehelligdomme, to forskellige spørgsmål

Bulgarien har klippesteder, som længe har fascineret både forskere og rejsende. To af dem er Tatul i de østlige Rhodopebjerge nær Momchilgrad og Beglik Tash (tyrkisk for »beyens sten») i Strandzha nær Primorsko. De kaldes ofte »oldtidige observatorier«. Her holder vi tre ting adskilt: hvad der er fastslået, hvad der er fortolkning, og hvad der er hypotese.

Beglik Tash: hvad vi ved

Stedet er et naturligt klippekompleks med en interessant stenmorfologi, som muligvis er blevet kunstigt forstærket og brugt til ritualer (efter Kjurkchieva m.fl., 2017). Ifølge bulgarsk Wikipedia er blokkene syenit og er dannet på stedet ved sfærisk forvitring af klipperne i Rosen-plutonen. Samme tekst regner stedet blandt Bulgariens største forhistoriske megalitiske helligdomme og angiver en periode fra slutningen af bronzealderen til det 4. århundrede e.Kr. De arkæologiske undersøgelser begyndte i begyndelsen af 2000'erne. Ifølge Wikipedia kom holdet fra det regionale historiske museum i Burgas og blev ledet af Tsonya Drazheva og Dimitar Nedev. Det nævnes også, at kulturlagene er kraftigt blandet af jordskred og erosion, hvilket gør datering og fortolkning vanskeligere.

Turistbeskrivelser nævner en »ægteseng« af sten, offerstene med udhuggede bassiner og render samt en dolmen, der kaldes »den hellige hule«. Tanken om et rituelt bryllup mellem solguden og moder-gudinden videreformidles som arkæologers opfattelse. I de kilder, jeg har haft adgang til, er den ikke knyttet til en bestemt publikation. Vi behandler den derfor som en fortolkning, ikke som et fastslået faktum.

Beglik Tash og himlen: hypoteser

Det historiske museum i Primorsko præsenterer stedet som et astronomisk observatorium. Det antyder, at de vigtigste stenenheder er orienteret mod Sirius' opgang og mod Solens årstidsbevægelse. Sirius nævnes dog ikke i offentliggjorte målinger; forskerne tillader kun, at de naturlige retninger hos nogle sten kan have tjent til tids- eller kalenderformål (Kjurkchieva m.fl., 2017). Andre populære kilder taler om et »astronomisk ur« af 16 flade, runde sten, men turistberetningerne om 16 plader er ikke understøttet (Kjurkchieva m.fl., 2017). Det er hypoteser. I de kilder, jeg gennemgik, fandt jeg ingen offentliggjorte azimutmålinger (kompasretning langs horisonten, i grader) med fejlvurdering. Jeg fandt heller ingen uafhængig kontrol af påstandene. Det eneste orienteringstal, jeg fandt, er et azimut på 162° for én dolmen, angivet i et katalog over megalitter på Balkan. Det beskriver dolmenens egen retning og beviser ikke et astronomisk formål.

Tatul: hvad vi ved

Tatul er et klippemassiv, hvis top har form som en afskåret pyramide. Ifølge Wikipedia omfatter komplekset en sarkofaglignende klippehugget grav, en firesidet altersæng og en brønd. Ifølge Wikipedia og medierapporter blev udgravningerne i 2004–2009 ledet af Nikolay Ovcharov. Ud fra potteskår dateres den tidligste brug af stedet i de samme kilder til slutningen af det 5. og begyndelsen af det 4. årtusinde f.Kr. Vi fandt ingen videnskabelig publikation om dette. Der blev også fundet kultgenstande, bl.a. lerafguder og et billede af solguden.

Stedets mest kendte navn, »Orfeus' helligdom«, er en hypotese. Wikipedia nævner, at Ivan Venedikov i 1980'erne foreslog en forbindelse mellem bakken og Orfeus. Nikolay Ovcharov udviklede den senere og hævdede, at det er et tempel for Orfeus. Turistkilder kalder ideen stærkt omstridt, og Wikipedia nævner faglig kritik af påstanden om »det eneste lokaliserede Orfeus-tempel«. »Orfeus' helligdom« og »Orfeus' grav« læses derfor bedst som folkelige navne, ikke som beviste fakta.

Nogle turistbeskrivelser siger, at den klippehuggede grav er orienteret mod øst. Jeg fandt ingen videnskabelig publikation, der måler denne orientering eller viser en forbindelse til Solen. Det er fortsat en iagttagelse, der afventer kontrol.

Hvorfor orienteringer kræver forsigtighed

Solopgangen på dagene for solhverv og jævndøgn kan beregnes præcist. Den afhænger dog af breddegrad og horisontens form. Med Sirius er det på samme måde: Stedet, hvor den står op, flytter sig over årtusinder på grund af præcession (jordaksens langsomme slingren). Arkæoastronomer beder derfor om to slags dokumentation. Den ene er opmåling på stedet. Den anden er pålidelig datering af de konstruktioner, der måles på. Det er svært, når et sted har været brugt fra bronzealderen til senantikken, og lagene er blandet. En klippe kan pege mod en solopgang ved et tilfælde, og den, der leder efter sammenfald, vil altid finde nogle.

Hvad der forbliver sikkert og smukt

Der er ingen tvivl om, at mennesker i oldtiden valgte høje, markante klipper til ritualer. Det er ret sandsynligt, at Solen havde en vigtig plads i deres verden. Konkrete »kalendere« og »observatorier« bør dog kaldes hypoteser, indtil de er målt og offentliggjort. Hvis du besøger et af stederne, kan du selv iagttage solopgang eller solnedgang og notere, hvad du ser. Tips til at iagttage himlen kan hjælpe. Om forbindelsen mellem folkekultur og Solen, se også Perperikon og Solen og Solen i bulgarske skikke.

En note om kilder

Jeg har brugt Wikipedia, det historiske museums hjemmeside i Primorsko samt turistbeskrivelser og populære fremstillinger. De er supplerende kilder, ikke videnskabelige publikationer. Vi hævder derfor ikke noget stærkere her, end de gør.

Positionerne i Astronativa er astronomisk nøjagtige. Fortolkningen er til inspiration. · Ordliste · Vilkår · Privatliv · Tak