Himlen – astronomi

»Planetparade«: Hvad vi egentlig ser

»Planetparade« er ikke en videnskabelig betegnelse. Det er et populært navn for aftener, hvor flere planeter er synlige på himlen på samme tid. De står ikke på en lige linje i rummet; de ser blot ud til at være strakt ud langs en bue, fordi de kredser tæt på samme plan. Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn kan ses med det blotte øje, mens Uranus og Neptun kræver optisk hjælp.

Hvad en »planetparade« betyder

Udtrykket »planetparade« har ingen formel videnskabelig definition. Astronomer bruger det ikke som fagterm. Det er en folkelig betegnelse for tidspunkter, hvor flere planeter står over horisonten samtidig og kan ses i samme del af himlen, som regel om aftenen efter solnedgang eller før daggry.

I overskrifter lyder det nogle gange som en sjælden kosmisk »opstilling«. I virkeligheden er den slags syn en naturlig følge af, hvordan solsystemet er bygget op.

Planeter langs ekliptika

Planeterne er dannet ud af en flad skive af gas og støv omkring den unge sol, så deres baner ligger tæt på et fælles plan. Set fra Jorden er sporet af dette plan hen over himlen ekliptika, den vej som Solen, Månen og planeterne følger.

Banerne er ikke helt på linje. De hælder nogle få grader i forhold til hinanden, så planeterne holder sig nær ekliptika uden at ligge præcis på den. Derfor ser de ud til at være trukket på en bue, når flere af dem står over horisonten om aftenen: Det er solsystemets plan projiceret op på himlen.

Hvorfor de ikke bogstaveligt står på en linje

Planeterne kredser om Solen i forskellige afstande og med forskellig fart. Merkur gennemfører en omløbstid på ca. 88 jorddøgn, mens de ydre planeter bruger år, årtier eller århundreder. Derfor er de spredt rundt om deres baner.

Selv når planeter ser ud til at stå side om side på vores himmel, er der hundreder af millioner eller endda milliarder af kilometer imellem dem. Det handler om perspektiv: Vi kigger i samme retning fra Jorden, men objekterne befinder sig i meget forskellige afstande.

Nogle spørger, om sådan en begivenhed kan påvirke Jorden via tyngdekraften. Planeternes tidevandseffekt på Jorden er ubetydelig i forhold til Solens og Månens, så der er ingen målbar virkning. Læs mere i Planeternes tyngdekraft.

Konjunktioner og tætte møder

Når to himmellegemer ser ud til at stå meget tæt på hinanden på himlen, kalder astronomer det en konjunktion. Det er en nærhed i vinkel set fra Jorden, ikke en fysisk tilnærmelse. Læs mere i Konjunktion.

Konjunktioner mellem planeter er almindelige, fordi planeterne følger nogenlunde de samme baner hen over himlen. Møder mellem lyse planeter som Venus og Jupiter er særligt smukke og kan bringe dem inden for en brøkdel af en grad fra hinanden. Konjunktioner mellem Månen og planeterne er endnu hyppigere, da Månen går rundt på himlen cirka én gang om måneden.

Planeter kan også blive længere tid i nærheden af hinanden, når en af dem viser tilsyneladende retrograd bevægelse, en optisk effekt, der skyldes forskellen i fart mellem Jorden og den anden planet.

Hvilke planeter kan ses med det blotte øje

Fem planeter har været kendt siden oldtiden og kræver ingen instrumenter:

• Merkur: tæt på Solen, ses kortvarigt lavt over horisonten i tusmørket.
• Venus: den klareste planet på vores himmel, »aftenstjernen« eller »morgenstjernen«.
• Mars: rødlig i farven og med meget varierende lysstyrke.
• Jupiter: et meget klart, gulligt-hvidt lys.
• Saturn: et svagere, roligt lys; ringene kræver et teleskop.

Uranus ligger på grænsen af det synlige under meget mørk himmel, og Neptun kræver kikkert eller teleskop. En »parade af syv eller otte planeter« betyder derfor som regel, at nogle kun kan ses med optik. Se også Kikkert eller teleskop.

Planeter skinner som regel med et roligere lys, mens stjerner blinker mere tydeligt, hvilket er en praktisk måde at kende dem fra hinanden på.

Sådan finder du dem på den 3D-himmel

1. Vælg dato og tidspunkt i Astronativa, og se, hvor ekliptika løber; planeterne befinder sig i nærheden af den.
2. Slå planeterne til, og tjek, hvilke der står over horisonten efter solnedgang eller før solopgang.
3. Notér deres retning og højde, så du ved, hvor du skal kigge.
4. Tag til et sted med åben horisont og mindre lys; se tipsene i Sådan ser du på himlen og Lysforurening.

Brug NASA's månedlige himmelguides eller et astronomisk årbog til nøjagtige datoer, for synligheden afhænger af dit sted og tidspunktet.

Kort sagt

En planetparade er et smukt syn, men ikke en egentlig opstilling på række: Planeterne befinder sig blot nær ét plan, og vi ser dem fra Jorden i en lignende vinkel. Du behøver bare at vide, hvornår og hvor du skal kigge.

Positionerne i Astronativa er astronomisk nøjagtige. Fortolkningen er til inspiration. · Ordliste · Vilkår · Privatliv · Tak