Himlen – astronomi

Neptun: Planeten, der blev fundet med matematik

Neptun er den ottende og yderste planet fra Solen og den første, der blev fundet ved hjælp af en matematisk forudsigelse. I 1846 beregnede Urbain Le Verrier, hvor den måtte befinde sig, og Johann Galle fandt den på himlen. Voyager 2 i 1989 er stadig den eneste rumsonde, der har besøgt den.

En forudsigelse før observationen

Neptun er et sjældent tilfælde i astronomiens historie: Planetens placering blev udregnet på papir, før den blev set i et teleskop. Efter at Uranus blev opdaget i 1781, fulgte astronomerne dens bane og bemærkede, at den ikke bevægede sig helt, som Newtons tyngdelov foreskrev. Måske var der endnu en ukendt planet, der trak i den.

Den franske matematiker Urbain Le Verrier og briten John Couch Adams arbejdede uafhængigt af hinanden med problemet. Hver for sig beregnede de, hvor en sådan planet måtte befinde sig for at forklare afvigelserne. Le Verrier sendte sin beregning til observatoriet i Berlin. Natten til den 23. september 1846 rettede Johann Galle med hjælp fra Heinrich d'Arrest et teleskop mod det angivne sted og fandt et objekt, der ikke stod på stjernekortene. Det lå omkring én grad fra den forudsagte position. Historikere kalder det ofte en sejr for himmelmekanikken, den gren af fysikken, der beregner, hvordan legemer bevæger sig under påvirkning af tyngdekraften.

Derefter fulgte en strid om prioriteten mellem Frankrig og Storbritannien. I dag får begge beregnere æren.

Hvilken slags planet er det?

Neptun er en isgigant ligesom Uranus. Den kredser omkring 30 astronomiske enheder fra Solen (én astronomisk enhed er den gennemsnitlige afstand mellem Jorden og Solen), cirka 4,5 milliarder kilometer. Ét omløb om Solen tager omkring 165 jordår, og i 2011 fuldførte Neptun sit første hele omløb siden opdagelsen.

Neptuns diameter er omkring fire gange Jordens, og dens masse er omkring 17 gange større. Et døgn varer der cirka 16 timer. Planeten kan ikke ses med det blotte øje; du skal bruge kikkert eller teleskop, og selv da ser den ud som en lille blålig prik. Se hvordan du observerer himlen for tips til at komme i gang.

Atmosfære og vinde

Neptuns atmosfære består mest af brint og helium med lidt metan. Metan absorberer rødt lys, og derfor ser planeten blå ud. Temperaturen i skytoppene er omkring −200 °C.

Neptun har de hurtigste vinde, der er målt i solsystemet: Ifølge NASA overstiger de 2.000 kilometer i timen. Det er overraskende, fordi planeten får meget lidt sollys. Forskerne undersøger stadig, hvad der driver disse storme.

I 1989 fotograferede Voyager 2 en enorm mørk storm, kaldet Den Store Mørke Plet, en kæmpemæssig anticyklon. Da Hubble-rumteleskopet kiggede i 1994, var pletten forsvundet, hvilket viser, hvor hurtigt Neptuns atmosfære kan ændre sig.

Planeten har også et system af tynde, svage ringe. De fem vigtigste hedder Galle, Le Verrier, Lassell, Arago og Adams.

Triton

Neptun har 16 kendte måner. Den største er Triton, som den britiske astronom William Lassell opdagede blot uger efter selve planeten. Den er omkring 2.700 kilometer på tværs.

Triton kredser om Neptun i modsat retning af planetens rotation, altså i en retrograd bane. Den fremherskende videnskabelige forklaring er, at Triton blev indfanget af Neptuns tyngdekraft efter at være opstået i Kuiperbæltet, området med iskolde legemer uden for Neptuns bane. Hvis det er rigtigt, er Triton sandsynligvis i familie med Pluto med hensyn til oprindelse.

Tritons overflade er ekstremt kold, omkring −235 °C, og dækket mest af kvælstofis. Voyager 2 så mørke striber, som er spor af fjer (gejsere) af kvælstofgas og støv. Det er et af de meget få steder i solsystemet, hvor man kender sådan aktivitet på et så koldt legeme.

Voyager 2's besøg

Voyager 2 blev opsendt i 1977 og er stadig den eneste rumsonde, der er fløjet forbi Neptun. Den nærmeste passage skete den 25. august 1989, nogle få tusinde kilometer over skytoppene nær nordpolen. Sonden sendte billeder af storme, ringe og Triton tilbage og opdagede flere små nye måner. Meget af det, vi ved om Neptun, stammer fra de få dage.

Siden da er planeten blevet studeret fra Jorden med kraftige teleskoper som Hubble og store jordbaserede observatorier. Der har endnu ikke været en ny, dedikeret mission til Neptun.

Neptun i kulturen

Denne artikel behandler Neptun som et astronomisk objekt. Læs om, hvordan planeten fortolkes i astrologiens symbolske tradition, i Neptun i astrologien. Det er en kulturel tradition, ikke videnskabelig kendsgerning.

Positionerne i Astronativa er astronomisk nøjagtige. Fortolkningen er til inspiration. · Ordliste · Vilkår · Privatliv · Tak