Himlen – astronomi

Pluto: Fra planet til dværgplanet

Pluto blev opdaget i 1930 og blev regnet som den niende planet i omkring 76 år. I 2006 vedtog Den Internationale Astronomiske Union (IAU) en definition af en planet i tre dele. Pluto opfylder ikke den tredje del, fordi den ikke har ryddet sit baneområde, og derfor klassificeres den som dværgplanet. Det var kun betegnelsen, der ændrede sig. NASA’s New Horizons viste, at Pluto er en kompleks og aktiv verden.

Opdagelsen i 1930

Pluto blev fundet i 1930 af Clyde Tombaugh ved Lowell Observatory i Arizona. Han sammenlignede fotografiske plader af det samme stykke himmel, taget på forskellige nætter, og opdagede et svagt lyspunkt, der bevægede sig i forhold til baggrundsstjernerne. Opdagelsen blev offentliggjort den 13. marts 1930. Navnet blev foreslået af Venetia Burney, en elleveårig skolepige i Oxford, og det blev antaget, fordi Pluto er den romerske gud for underverdenen.

Tidlige skøn fik Pluto til at se langt større ud, end den er. Efterhånden som observationerne blev bedre, blev det anslåede størrelse og masse ved med at skrumpe. I dag ved vi, at dens diameter er omkring 2.377 kilometer, mindre end vores Måne.

Hvad vi har lært siden

I 1978 opdagede James Christy Plutos største måne, Charon. Den er omkring halvt så bred som Pluto, så de to beskrives ofte som et dobbeltsystem. Deres fælles massemidtpunkt ligger uden for Pluto. Fire mindre måner blev fundet senere: Nix, Hydra, Kerberos og Styx.

Pluto følger en langstrakt, skæv bane og bruger omkring 248 jordår på at gå rundt om Solen. Til tider er den tættere på Solen end Neptun, men de to støder aldrig sammen, fordi Pluto gennemfører to omløb for hver tre af Neptuns (en 3:2 banerresonans). Du kan læse om Neptun i Neptun.

Fra 1992 begyndte astronomer at finde andre iskolde legemer hinsides Neptun, i et område kaldet Kuiperbæltet. Pluto viste sig ikke at være alene, men det klareste medlem af en stor population af små iskolde verdener. I 2005 blev opdagelsen af Eris offentliggjort, et objekt af omtrent samme størrelse som Pluto og lidt mere massivt. Spørgsmålet »hvad er en planet?« kunne ikke længere skubbes til side.

IAU's beslutning i 2006

Den 24. august 2006 vedtog Den Internationale Astronomiske Union (IAU) på sin generalforsamling i Prag en resolution med den første officielle definition af ordet »planet«. Ifølge den er Pluto en »dværgplanet«, en kategori indført af samme resolution. IAU anerkender i dag fem: Ceres, Pluto, Haumea, Makemake og Eris.

Det er værd at understrege, at det var en beslutning om klassifikation. Pluto selv ændrede sig ikke; det gjorde den definition, astronomer bruger. Læs mere om spørgsmålet i Hvorfor Pluto ikke er en planet og Pluto: planet eller ej.

De tre kriterier for en planet

Ifølge IAU's definition fra 2006 er et himmellegeme en planet, når det:

1. Kredser om Solen.
2. Har nok masse til at være næsten rundt. Dets egen tyngdekraft overvinder materialets stivhed og trækker det ind i hydrostatisk ligevægt.
3. Har ryddet området omkring sin bane. Det dominerer sin banezone, så ingen andre sammenlignelige legemer deler den, bortset fra dets egne måner.

Pluto opfylder de to første kriterier, men ikke det tredje. Den deler sit baneområde med mange andre objekter i Kuiperbæltet. Disse kriterier adskiller de otte planeter, Merkur til Neptun, fra mindre legemer. Legemer, der opfylder de to første kriterier, men ikke det tredje, er dværgplaneter. Om beslægtede små legemer kan du læse i Dværgplaneter og Kometer.

Definitionen er ikke elsket af alle. Nogle planetforskere foretrækker en klassifikation, der kun bygger på et legemes iboende egenskaber, som form og geologisk aktivitet. Den videnskabelige debat fortsætter, men IAU's klassifikation er stadig den officielle.

Hvad New Horizons afslørede

NASA’s rumsonde New Horizons blev opsendt den 19. januar 2006. Den 14. juli 2015 fløj den forbi Pluto i en afstand af cirka 12.500 kilometer og sendte de første nærbilleder af systemet tilbage.

De vigtigste opdagelser:

• Et hjerteformet område. Et lyst træk, opkaldt Tombaugh Regio til ære for opdageren, har som sin vestlige flig Sputnik Planitia, en enorm slette af kvælstofis.
• En ung, aktiv overflade. Sputnik Planitia har næsten ingen kratere, hvilket viser, at overfladen er geologisk ung, og at isen fornyes gennem langsom bevægelse.
• Bjerge af vandis. Ved Plutos meget lave temperaturer, omkring minus 230 °C, er vandis lige så hård som sten og danner høje bjerge.
• En tynd atmosfære. Den består hovedsageligt af kvælstof og har flere lag blålig dis.
• Et komplekst månesystem. Data om Charon og de små måner viste, at også de har rige historier og varieret terræn.

Efter Pluto fortsatte New Horizons ind i Kuiperbæltet. Den 1. januar 2019 fløj den forbi objektet Arrokoth, et af de fjerneste legemer, en rumsonde nogensinde har udforsket på nært hold.

Hvorfor Pluto stadig fascinerer

At kategorien blev ændret, mindskede ikke Plutos videnskabelige værdi. Som det bedst undersøgte legeme i Kuiperbæltet hjælper den forskere med at forstå, hvordan solsystemets ydre dele blev dannet. Astronomi er en videnskab, der reviderer sine klassifikationer, når nye data og bedre definitioner kommer til.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan Pluto fortolkes i astrologiens kulturelle tradition, som er et særskilt emne og ikke en del af astronomien, kan du se Pluto i astrologien. Forskellen mellem de to felter forklares i Astronomi versus astrologi.

Positionerne i Astronativa er astronomisk nøjagtige. Fortolkningen er til inspiration. · Ordliste · Vilkår · Privatliv · Tak