Himlen – astronomi

Dværgplaneter: Ceres, Eris og de andre

En dværgplanet kredser om Solen, har nok masse til at være næsten rund, er ikke en måne og har ikke ryddet sit baneområde. Den Internationale Astronomiske Union (IAU) anerkender fem: Ceres, Pluto, Haumea, Makemake og Eris.

Hvad er en dværgplanet?

Kategorien blev oprettet i 2006 af Den Internationale Astronomiske Union (IAU). En dværgplanet er et himmellegeme, som:

1. kredser om Solen;
2. har nok masse til, at dens egen tyngdekraft trækker den til en næsten rund form (hydrostatisk ligevægt);
3. ikke har ryddet området omkring sin bane;
4. ikke er en måne omkring et andet legeme.

Det tredje punkt adskiller dværgplaneterne fra de otte egentlige planeter. Jorden eller Jupiter dominerer deres baneområde, mens en dværgplanet deler sin plads med mange andre objekter. »Dværg« betyder altså ikke bare lille. Det beskriver en forskel i, hvor dominerende legemet er i sin bane.

Dværgplaneter adskiller sig også fra almindelige asteroider og kometer. De fleste små legemer er uregelmæssige, fordi deres tyngdekraft er for svag til at runde dem af. Dværgplaneter er store nok til at være blevet runde. Om kometer kan du læse i Kometer.

De fem anerkendte dværgplaneter

IAU anerkender i øjeblikket fem.

Ceres. Den eneste i det indre solsystem. Den ligger i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Giuseppe Piazzi opdagede den i 1801. Først blev den regnet som en planet, siden som en asteroide. Den er cirka 940 km på tværs. NASA's rumsonde Dawn kredsede om den fra 2015 til 2018 og afslørede lyse saltaflejringer på overfladen.

Pluto. Fundet i 1930 og regnet som den niende planet indtil 2006. NASA's New Horizons fløj forbi i 2015 og viste bjerge, isslettter og en tynd atmosfære. Se Pluto og Hvorfor Pluto ikke er en planet.

Eris. Opdaget i 2005. Den har næsten samme diameter som Pluto, men er lidt tungere. Opdagelsen skærpede spørgsmålet om, hvad en planet er, og var med til at føre til beslutningen i 2006. Den har én kendt måne, Dysnomia.

Haumea. Den roterer om sig selv på cirka fire timer, hvilket strækker den ud til en æglignende form. Den har to måner, og i 2017 blev der opdaget en ring omkring den.

Makemake. Opdaget i 2005 og et af de klareste objekter i det fjerne ydre solsystem. I 2016 blev der fundet en lille måne.

Navnene Haumea og Makemake blev vedtaget i 2008 og er hentet fra henholdsvis hawaiiansk og rapa nui-tradition.

Kuiperbæltet

Kuiperbæltet er et bredt område med isede legemer hinsides Neptun, som begynder omkring 30 astronomiske enheder fra Solen (én astronomisk enhed er den gennemsnitlige afstand mellem Jorden og Solen). Det minder om asteroidebæltet, men er langt bredere og består overvejende af frosne, flygtige stoffer. Nogle kortperiodiske kometer menes at stamme herfra.

Pluto og Makemake knyttes til dette område, og Haumea regnes normalt med. Eris hører til den spredte skive, som rækker længere ud og har mere skrå og udstrakte baner. Alle er trans-neptunske objekter, det vil sige, at deres gennemsnitlige afstand til Solen er større end Neptuns.

Om andre små legemer i det ydre solsystem kan du læse i Chiron og kentaurerne.

Hvorfor antallet kan ændre sig

Fem er det officielt anerkendte antal, ikke nødvendigvis det sande tal. Andre store legemer som Sedna, Gonggong, Quaoar og Orcus bliver ofte diskuteret som kandidater, men IAU har ikke føjet dem til sin liste.

Flere forhold holder tallet åbent:

• Vanskelige observationer. Objekterne er fjerne og mørke, så deres størrelse og form er svære at måle.
• Nye opdagelser. Teleskoper finder stadig nye objekter i det ydre solsystem.
• Ingen skarp grænse. »Næsten rund« har ikke en præcis grænse for størrelse eller masse, så hvert objekt skal vurderes for sig.
• En forhandlet definition. Forskere diskuterer stadig, hvordan kriterierne bedst formuleres.

Listen afspejler, hvad vi ved i dag. Når missioner og himmelundersøgelser bliver bedre, kan den vokse, og sådan fungerer videnskab.

Positionerne i Astronativa er astronomisk nøjagtige. Fortolkningen er til inspiration. · Ordliste · Vilkår · Privatliv · Tak