Himlen – astronomi

Jupiter: Solsystemets kæmpe

Jupiter er den femte planet fra Solen og den største i Solsystemet, en gasgigant, der hovedsageligt består af brint og helium. Den er kendt for den Store Røde Plet og for fire store måner, som Galilei opdagede i 1610, og som du kan se selv med en almindelig kikkert.

Jupiter er den største planet i Solsystemet og et af de klareste objekter på nattehimlen. Den er ikke en stjerne, men en enorm gasverden, som dusinvis af måner kredser om. Uanset om du er nysgerrig efter videnskaben eller håber på selv at se den, får du her det vigtigste.

Gasgiganten

Jupiter er den femte planet fra Solen. Den kredser i en afstand af omkring 5,2 astronomiske enheder (én astronomisk enhed er den gennemsnitlige afstand mellem Jorden og Solen) og bruger næsten 12 jordår på at fuldføre én omgang. Dens diameter er cirka 11 gange Jordens, og dens masse er mere end dobbelt så stor som alle de andre planeters masse tilsammen.

Planeten består hovedsageligt af brint og helium, og derfor kaldes den en gasgigant. Den har ingen fast overflade som Jorden: Længere nede stiger tryk og temperatur, og gasserne bliver gradvist tættere. På trods af sin størrelse roterer Jupiter meget hurtigt, med et døgn på lidt under 10 timer. Den hurtige rotation trækker skyerne ud i parallelle striber, de lysere zoner og mørkere bælter, du ser på billeder.

Jupiter har også svage ringe, men de er meget tyndere og mørkere end ringene om Saturn og kan ikke ses med amatørudstyr.

Den Store Røde Plet

Den Store Røde Plet er en kæmpestorm i Jupiters atmosfære, en anticyklon, der er større end hele Jorden. Astronomer har fulgt den siden mindst 1800-tallet. Observationer fra teleskoper og rumsonder viser, at den med tiden er blevet mindre og rundere, men stormen raser stadig.

Farven stammer fra kemiske forbindelser i skyerne, selvom deres nøjagtige sammensætning stadig undersøges. Nuancen varierer også, nogle gange en dybere orangerød og andre gange blegere. Den kan ikke ses med kikkert; du skal bruge et teleskop og rolig luft.

De galileiske måner

I januar 1610 rettede Galileo Galilei et tidligt teleskop mod Jupiter og bemærkede små lyspunkter ved siden af planeten, som skiftede position fra nat til nat. Han havde fundet de fire største måner, som senere blev kaldt de galileiske måner: Io, Europa, Ganymedes og Callisto. Det var et skelsættende øjeblik i videnskaben, for det viste, at ikke alt på himlen kredser om Jorden.

• Io er det mest vulkansk aktive legeme i Solsystemet.
• Europa menes at skjule et hav af flydende vand under sin iskappe, hvilket gør den til et af de mest spændende steder i jagten på beboelige forhold.
• Ganymedes er den største måne i Solsystemet, større end selve planeten Merkur, og den eneste kendte måne med sit eget magnetfelt.
• Callisto har en gammel, kraftigt kratret overflade af is.

Jupiter har i alt over 90 kendte måner, men de fleste er små, uregelmæssige legemer, som er blevet indfanget af dens tyngdekraft.

Jupiter i kikkert

Jupiter er let at finde. Omkring opposition (når Jorden ligger mellem Jupiter og Solen) overstråler den alle stjerner og lyser med et roligt lys, der ikke blinker. Oppositioner kommer cirka hver trettende måned.

For at se månerne skal du bruge:

1. En kikkert med omkring 7× til 10× forstørrelse og 50 mm linser (for eksempel 10×50). Hvis du vil have hjælp til at vælge, kan du læse kikkert eller teleskop.
2. En stabil støtte: hvil albuerne på et rækværk, eller brug et stativ. Enhver rystelse udvisker de små prikker.
3. Et mørkt sted og lidt tålmodighed, mens dine øjne vænner sig til mørket.

Månerne ser ud som små lyspunkter, der ligger næsten på en lige række på hver side af planeten, fordi deres baner ligger tæt på samme plan. Io kredser om Jupiter på cirka 1,8 døgn og Callisto på cirka 16,7 døgn, så mønstret ændrer sig fra nat til nat. Nogle gange er en måne skjult bag eller foran planeten, og så tæller du færre end fire. Skybælterne kræver mindst et lille teleskop. Du kan også følge Jupiters møder med andre verdener i en planetparade.

Missioner til Jupiter

Pioneer 10 foretog det første forbiflyvning i 1973, efterfulgt af de to Voyager-sonder i 1979. NASA's Galileo blev det første rumfartøj, der gik i kredsløb om planeten, fra 1995 til 2003.

I dag er den vigtigste mission NASA's Juno. Den blev opsendt i 2011, nåede Jupiter i juli 2016 og flyver i en lang polar bane. Dens data hjælper forskerne med at forstå planetens indre, magnetfelt, skyer og nordlys.

Den Europæiske Rumorganisation (ESA) opsendte JUICE (Jupiter Icy Moons Explorer) i 2023. Den er på vej mod Ganymedes, Callisto og Europa og forventes at nå frem til Jupiter-systemet i 2031. NASA opsendte også Europa Clipper i 2024, en mission dedikeret til at studere Europa.

Astronomi og astrologi

Alt ovenfor er videnskabelige fakta. I den astrologiske tradition har Jupiter sin egen symbolske betydning knyttet til vækst og generøsitet, men det er en kulturel fortolkning og ikke en videnskabelig påstand. Hvis du er nysgerrig, kan du læse om Jupiter i astrologien.

Positionerne i Astronativa er astronomisk nøjagtige. Fortolkningen er til inspiration. · Ordliste · Vilkår · Privatliv · Tak