Himlen – astronomi

De 88 stjernebilleder: Et kort over hele himlen

Der er 88 officielle stjernebilleder, og tilsammen dækker de hele himlen uden huller. Den Internationale Astronomiske Union (IAU) vedtog listen i 1922, og grænserne blev offentliggjort i 1930. Hydra er det største areal, mens Crux, Sydkorset, er det mindste.

Hvor mange stjernebilleder findes der?

Der er 88 stjernebilleder. Det er det officielle tal, som er fastlagt af Den Internationale Astronomiske Union (IAU). Hvert punkt på himmelkuglen hører til præcis ét stjernebillede, så tilsammen udgør de et komplet kort over himlen, ligesom lande på et politisk kort.

Det hjælper at forstå, hvad ordet betyder i videnskaben. Et stjernebillede er i dag ikke blot et mønster af stjerner, men et område af himlen med præcist definerede grænser. Når astronomer siger, at en komet står »i Løven«, mener de, at den ligger inden for det stykke himmel, ikke nødvendigvis tæt på de stjerner, der tegner løven. Stjernerne i et stjernebillede er som regel meget forskellige afstande fra os og hænger ikke fysisk sammen. Mønsteret handler kun om vores synsvinkel.

Hvem har defineret dem?

IAU blev grundlagt i 1919. I 1922 vedtog den listen over 88 stjernebilleder sammen med forkortelser på tre bogstaver, for eksempel Ori for Orion. Den belgiske astronom Eugène Delporte tegnede senere de nøjagtige grænser, som IAU godkendte i 1928, og som blev offentliggjort i 1930. Grænserne følger linjer i himmelkoordinater (rektascension og deklination), fastlagt for en bestemt epoke. Derfor ser de ud som kantede, trappeformede omrids på kortene frem for bløde kurver omkring figurerne.

Gamle og nyere stjernebilleder

De fleste navne har en lang historie.

• De antikke stjernebilleder. Den græske astronom Claudius Ptolemaios beskrev 48 stjernebilleder i sit værk Almagest i 100-tallet e.Kr. Mange af dem, som Orion, Store Bjørn, Cassiopeia og Skorpionen, bruges stadig. Deres rødder går endnu længere tilbage til babylonske og græske traditioner.
• Tilføjelser på den sydlige himmel. Den allersydligste himmel kan ikke ses fra Middelhavet, så Ptolemaios kunne ikke beskrive den fuldt ud. I slutningen af 1500-tallet foretog hollandske navigatører observationer i sydlige farvande og indførte nye figurer, mange opkaldt efter dyr og instrumenter.
• Lacailles stjernebilleder. I 1750'erne kortlagde den franske astronom Nicolas-Louis de Lacaille den sydlige himmel fra Sydafrika og indførte 14 stjernebilleder, mange opkaldt efter videnskabelige instrumenter, som Fornax, Horologium og Microscopium. Han delte også det enorme gamle skib Argo Navis i tre: Carina, Puppis og Vela.
• Standardisering i 1900-tallet. I begyndelsen af 1900-tallet viste forskellige stjerneatlas forskellige figurer og grænser. Vedtagelsen af én liste med 88 satte en stopper for forvirringen og gav astronomer over hele verden et fælles sprog.

Nogle gamle figurer overlevede ikke. Argo Navis er det mest kendte eksempel: Det er ikke længere et stjernebillede, efter at det blev delt i tre.

Asterismer: mønstre, der ikke er stjernebilleder

En asterisme (fra græsk for »gruppe af stjerner«) er et let genkendeligt mønster af stjerner, som ikke er et officielt stjernebillede. Asterismer kan være en del af ét stjernebillede eller række over flere.

• Karlsvognen er den mest berømte asterisme. Den består af syv lyse stjerner i Store Bjørn, som er et langt større stjernebillede.
• Sommertrekanten forbinder lyse stjerner fra tre forskellige stjernebilleder: Lyren, Ørnen og Svanen.
• Orions bælte er en række af tre stjerner med nogenlunde samme lysstyrke inde i Orion.
• Plejaderne er en åben stjernehob i Tyren, som ofte ses som en lille diset klynge af stjerner.

Forskellen er enkel: Stjernebilleder er officielt definerede områder, der dækker hele himlen, mens asterismer er uformelle mønstre, man bruger til at finde rundt.

De største og de mindste

Målt på areal er det største stjernebillede Hydra, vandslangen, med omkring 1.300 kvadratgrader. Den strækker sig meget langt hen over den sydlige himmel. Det mindste er Crux, Sydkorset, på cirka 68 kvadratgrader. Selv om det er lille, er det et af de mest kendte pejlemærker på den sydlige halvkugle og har længe været brugt til at finde retning. Læs mere i artiklen om Sydkorset.

Stjernebilleder og dyrekredsen

Mange mennesker møder først stjernebillederne gennem dyrekredsen. Dyrekredsens stjernebilleder er dem, som Solen tilsyneladende passerer i løbet af året, og de udgør kun en lille del af de 88. Se Dyrekredsens stjernebilleder for detaljer. Det er værd at huske, at astrologiske tegn og astronomiske stjernebilleder ikke er det samme. Forskellen forklares i Hvorfor dyrekredsens tegn ikke svarer til stjernebillederne og Forskellen på astronomi og astrologi.

Sådan kommer du i gang med at finde dem

Den nemmeste måde er at begynde med ét tydeligt pejlemærke, som Orion om vinteren eller Karlsvognen hele året på nordlige breddegrader, og derfra hoppe videre til nabofigurerne. Et mørkt sted væk fra byens lys og nogle få minutter til at vænne øjnene til mørket gør en stor forskel. Du finder praktiske tips i Sådan kigger du på himlen.

Positionerne i Astronativa er astronomisk nøjagtige. Fortolkningen er til inspiration. · Ordliste · Vilkår · Privatliv · Tak