Himlen – astronomi

Zodiakkets stjernebilleder: Hvad ligger langs Solens bane

Ekliptika, Solens tilsyneladende årlige bane, krydser 13 stjernebilleder efter de grænser, som Den Internationale Astronomiske Union (IAU) har fastlagt: de 12 velkendte plus Slangebæreren. De er meget forskellige i størrelse, fordi grænserne følger himlens koordinater og ikke stjernemønstrenes former. Et stjernebillede er et område af himlen, og det er ikke det samme som et astrologisk tegn.

I løbet af et år ser Solen ud til at vandre foran baggrundens stjerner langs én enkelt linje, som kaldes ekliptika. De stjernebilleder, den passerer igennem, kaldes zodiakkets stjernebilleder. Her kan du læse, hvad de er, og hvorfor de varierer så meget i størrelse.

Stjernebilleder som områder af himlen

Tidligere kulturer så stjernebilleder som figurer tegnet omkring lyse stjerner: helte, dyr og redskaber. I moderne astronomi betyder ordet noget mere præcist: et område af himmelkuglen med nøjagtige grænser. Hvert punkt på himlen hører til præcis ét stjernebillede, ligesom ethvert sted på et kort hører til ét land.

Det gør det nemt at kommunikere. Hvis en astronom melder en komet i Løven eller en nova i Skytten, ved alle, hvilket stykke himmel der er tale om. Alle områderne udgør tilsammen 88, som beskrevet i 88 stjernebilleder.

De grænser, IAU har vedtaget

Den Internationale Astronomiske Union (IAU) er det organ, der standardiserer stjernebilledernes navne og afgrænsninger. De moderne grænser blev tegnet af den belgiske astronom Eugène Delporte og vedtaget af IAU i slutningen af 1920'erne. De følger linjer for rektascension og deklination (himlens svar på længde- og breddegrader), og derfor ligner konturerne trappetrin af rette stykker frem for bløde kurver omkring stjernefigurerne.

Disse grænser afgør enhver diskussion om, hvor et stjernebillede ender, og det næste begynder. Stregfigurerne er en hjælp for øjet; den officielle betydning tilhører området.

Hvilke stjernebilleder krydser ekliptika?

Efter IAU's grænser passerer ekliptika gennem 13 stjernebilleder. I den rækkefølge, Solen møder dem, startende nær punktet for forårsjævndøgn i Fiskene:

• Fiskene
• Vædderen
• Tyren
• Tvillingerne
• Krebsen
• Løven
• Jomfruen
• Vægten
• Skorpionen
• Slangebæreren
• Skytten
• Stenbukken
• Vandbæreren

Det trettende, Slangebæreren (Ophiuchus), ligger mellem Skorpionen og Skytten. Det er et fuldgyldigt stjernebillede, men ikke en del af de traditionelle tolv tegn. Du kan læse mere om det populære spørgsmål i Findes der et 13. stjernetegn?.

Månen og planeterne holder sig også tæt på ekliptika, fordi deres baner ligger næsten i samme plan som Jordens. Derfor finder vi dem som regel foran de samme stjernebilleder. Månens bane hælder omkring 5° i forhold til ekliptika, så den kan komme lidt uden for båndet.

Hvorfor størrelserne er forskellige

Zodiakkets stjernebilleder er langt fra lige store. Jomfruen er et af de største stjernebilleder på hele himlen, mens Krebsen og Vædderen er forholdsvis små og svage. Der er to hovedårsager:

1. Historisk arv. Figurerne blev opfundet af forskellige kulturer på forskellige tidspunkter; ingen havde til hensigt at dele himlen i lige store dele.
2. Koordinatbaserede grænser. De officielle områder blev tegnet, så de dækker hele himlen uden huller, ikke så de har samme areal.

Derfor tilbringer Solen meget forskellig tid i hvert af dem: mere end en måned om at krydse Jomfruen, men kun omkring en uge i Skorpionen. Det skyldes grænsernes geometri og tempoet i Jordens bane om Solen.

Der er endnu en effekt. På grund af præcession, Jordaksens langsomme slingren med en periode på cirka 26.000 år, forskyder datoerne, hvor Solen går ind i et bestemt stjernebillede, sig gradvist gennem århundrederne.

Et stjernebillede er ikke et tegn

Her er den afgørende forskel. Et stjernebillede er et område af himlen, målt og katalogiseret af astronomer. Et stjernetegn i vestlig astrologi er en ensartet inddeling af ekliptika i 30°, talt fra punktet for forårsjævndøgn. Tegnene har stjernebilledernes navne, fordi de for mange århundreder siden nogenlunde faldt sammen. I dag passer de ikke længere sammen: tegnet er en praktisk inddeling af årets cirkel, mens stjernebilledet er en reel gruppe stjerner med ujævne grænser.

Astrologi er en kulturel tradition med sin egen logik og er ikke en del af astronomien. Når nogen siger »Solen står i Løven«, er det derfor godt at spørge, hvad der menes: dens position blandt stjernerne eller den astrologiske inddeling. Du kan læse mere i Hvorfor stjernetegnene ikke passer med stjernebillederne og Astronomi og astrologi.

Begge måder at se på himlen har deres plads, så længe vi holder dem adskilt. Og det gode er, at zodiakkets stjernebilleder kan ses med det blotte øje: du behøver kun en mørk himmel og lidt tålmodighed.

Positionerne i Astronativa er astronomisk nøjagtige. Fortolkningen er til inspiration. · Ordliste · Vilkår · Privatliv · Tak