Himlen – astronomi

Slangebæreren: Stjernebilledet, der ikke er et stjernetegn

Slangebæreren (Ophiuchus) er et af de 88 stjernebilleder, som Den Internationale Astronomiske Union (IAU) anerkender, og Solen passerer faktisk igennem det hvert år. Det er ikke et »13. stjernetegn«, fordi den astrologiske tradition bygger på 12 lige store inddelinger på 30° af ekliptika og ikke på stjernebilledernes grænser. Astronomi og astrologisk tradition beskriver to forskellige ting, så de modsiger ikke hinanden.

Stjernebilledet og dets myte

Slangebæreren (latin: Ophiuchus, udtalt »off-ee-YOO-kus«, den latiniserede form af et græsk navn, der betyder »slangebærer«) er et stort stjernebillede, der ligger på tværs af himmelækvator. Fra den nordlige halvkugle ses det bedst om sommeraftenen i den sydlige del af himlen. Det er et af IAU's 88 officielle stjernebilleder. Figuren er en mand, der holder en slange, og slangen er selv et stjernebillede, Slangen (Serpens), som er delt i to dele på hver side af Slangebæreren.

I den græske tradition forbindes figuren som regel med Asklepios, den legendariske læge, og derfor er slangen et symbol på medicin. Stjernebilledet blev beskrevet allerede i antikken og er et af de 48 stjernebilleder i Ptolemaios' Almagest. Dets klareste stjerne er Rasalhague (Alfa Ophiuchi). Her findes også Barnards stjerne, en af Solens nærmeste stjernenaboer, samt resterne af supernovaen fra 1604, kendt som Keplers supernova.

Se hele listen i de 88 stjernebilleder.

Solen passerer gennem Slangebæreren

I løbet af et år ser Solen ud til at vandre gennem baggrundsstjernerne langs en linje, der kaldes ekliptika (Solens tilsyneladende årlige bane, som er et spejlbillede af Jordens bevægelse omkring Solen; se ekliptika). Med IAU's officielle grænser krydser linjen 13 stjernebilleder: Vædderen, Tyren, Tvillingerne, Krebsen, Løven, Jomfruen, Vægten, Skorpionen, Slangebæreren, Skytten, Stenbukken, Vandbæreren og Fiskene.

Stjernebillederne fik deres grænser af IAU i 1920'erne, og de blev udgivet i 1930. Grænserne følger linjer i himlens koordinatsystem og er meget forskellige i størrelse. Derfor opholder Solen sig i Slangebæreren fra omkring slutningen af november til midten af december, altså cirka halvanden uge mere end to uger, mens den kun bruger omkring en uge i Skorpionen. De præcise datoer ændrer sig lidt fra år til år og afhænger af, hvilken koordinatepoke man bruger.

Hvorfor den astrologiske tradition har 12 tegn

Et stjernetegn i astrologien er ikke et stjernebillede, men et stykke af Solens vej. I traditionen er ekliptika delt i 12 lige store dele på hver 30° (12 × 30° = 360°). Hver del bærer navnet på et stjernebillede, men er en matematisk inddeling og ikke omridset af et stjernemønster. Systemet har rødder i babylonsk astronomi og blev videreudviklet i den græske og romerske verden. Tolv inddelinger afspejler også de omtrent tolv månemåneder på et år.

I traditionen måles cirklen fra punktet for jævndøgn i marts (det såkaldte tropiske dyrekreds) og ikke fra bestemte stjerner. Derfor passer tegn og stjernebilleder med samme navn ikke længere sammen i datoer i dag. Årsagen er præcession, den langsomme slingren i Jordens akse, som tager omkring 26.000 år at gennemføre, og som gradvist flytter jævndøgnspunktet i forhold til stjernerne (se præcession og tropisk og sideral dyrekreds).

Der er altså ikke noget, der er blevet »udeladt« fra traditionen: Den har aldrig bygget på stjernebilledernes grænser. Slangebæreren er blot ikke en af de 12 inddelinger, og det gør den ikke mindre virkelig som en del af himlen.

Hvor overskrifterne om et »nyt stjernetegn« kommer fra

Fra tid til anden hævder overskrifter, at »NASA har tilføjet et 13. tegn«, eller at »dyrekredsen har ændret sig«. De bygger som regel på en misforståelse: Nogen påpeger, at Solen passerer gennem Slangebæreren, og det bliver fremstillet som en nyhed. Men astronomien har ikke ændret astrologien, og NASA fastlægger ikke stjernetegn. At Slangebæreren ligger langs ekliptika, har været kendt siden antikken og har været en del af IAU's officielle grænser siden 1930.

En mere præcis måde at sige det på: Himlen har 13 stjernebilleder langs Solens vej, mens den traditionelle dyrekreds har 12 lige store inddelinger. To forskellige systemer, som hver besvarer sit eget spørgsmål. Hvis du selv vil se Slangebæreren, kan du lede efter den om sensommeraftenen mellem Skorpionen og Herkules, væk fra byens lys.

Se også: dyrekredsens stjernebilleder, findes der et 13. stjernetegn og hvorfor stjernetegn ikke passer med stjernebillederne.

Positionerne i Astronativa er astronomisk nøjagtige. Fortolkningen er til inspiration. · Ordliste · Vilkår · Privatliv · Tak