Himlen over Bulgarien

Formørkelser i bulgarsk folklore: zmey, Kutsalan og videnskab

I nogle bulgarske folketroer »sluger« en zmey (drage) eller et ulvelignende væsen Solen eller Månen. Astronomien forklarer formørkelser med Jordens og Månens skygger. De to synsvinkler supplerer hinanden: den ene er kulturel erindring, den anden er videnskab.

Når himlen bliver mørk

En Sol, der pludselig mørklægges, eller en Måne, der glider ind i skyggen, er blandt de mest slående syn på himlen. Ifølge »Dictionary of the Folk Spiritual Culture of the Bulgarians« (BAS, 2018) opfattes en formørkelse som et varsel om kommende ulykke – sygdom, krig, hungersnød, død (optegnet i Preslavets og Kharmanli). Mennesker har til alle tider søgt efter ord til at beskrive den. Her gennemgår vi de forestillinger, vi har kunnet kontrollere i kilder, og stiller dem ved siden af den videnskabelige forklaring. Hvor vi ikke fandt en pålidelig kilde, har vi valgt at tie.

Zmey, der sluger lysene

I bulgarsk folkekultur er zmey (et drageagtigt væsen) en af de mest udbredte mytiske skikkelser. En artikel fra Radio Bulgaria fortæller, at zmey ifølge folketroen viser sig om foråret og sommeren. De forbindes med tørke, styrtregn og tordenvejr. Ifølge Ivanichka Georgieva (»Bulgarian Mythology«) er myten om en solformørkelse forårsaget af dyr eller uhyrer vidt udbredt, og billedkunsten afspejler myten om, at solen sluges af et uhyre eller en zmey. Ifølge slaverne skyldes en formørkelse en drage, en ulv eller en troldkvinde.

Zmey er her ikke blot et »monster«. Den er en forklaring på det, folk ser: noget stort og navnløst bider i lyset og giver det så tilbage. Vi påstår ikke noget om bestemte landsbyer eller optegnelser, for vi har ikke kontrolleret dem i primære kilder. Her er de etnografiske samlinger og arkiver ved Institute of Ethnology and Folklore Studies with Ethnographic Museum ved Bulgarian Academy of Sciences det bedste sted at lede.

Kutsalan og varkolak

I folkefantasien er ulven et symbol på vinter, mørke og vild natur. Ifølge »Dictionary of the Folk Spiritual Culture of the Bulgarians« (BAS, 2018) er Kutsulan (den halte ulv) den ældste og vildeste ulv, som fører flokken. Ordbogen noterer ikke, at han sluger Solen.

Ordet varkolak fører til et bredere slavisk tema. En videnskabelig artikel om ulven og hunden i tolkningen af balkansk folklore citerer Natko Nodilo og Nenad Janković. Ifølge artiklen betragter Nodilo forklaringen af formørkelser med varulve som en slavisk forestilling. Janković bemærker, at det rumænske ord verkolači betyder en måneformørkelse. Det er de to forfatteres synspunkter, ikke bevis for ét enkelt oldtidssystem. Til sammenligning forklarer rumænere og grækere ifølge Ivanichka Georgieva (»Bulgarian Mythology«) en formørkelse med varulve, tyrkere med en bjørn og ungarere med en fugl.

Nabofortællinger og beslægtede motiver

Vores naboer har lignende skikkelser. Ifølge Ivanichka Georgieva (»Bulgarian Mythology«) skød man mod formørkelsen (en serbisk optegnelse fra 1262), slog på metalkar og lagde brød på skorstenen under en måneformørkelse. Det er serbiske og mere generelt slaviske skikke, ikke bulgarske, og vi nævner dem kun til sammenligning. Motivet med et dyr, der æder et himmellys, optræder også i fjerne kulturer verden over, så vi bør ikke se det som et enkelt samfunds opfindelse.

Hvad astronomien viser

Ifølge NASA står Jorden, Månen og Solen på linje, så der opstår en formørkelse, mellem fire og syv gange om året. Månens bane hælder i forhold til Jordens bane om Solen. Derfor er der ikke en formørkelse hver måned.

Ved en solformørkelse passerer Månen mellem Jorden og Solen og kaster en skygge på Jorden. Det sker kun ved nymåne. Månens skygge på Jordens overflade er kun omkring 480 km (300 miles) bred, så en total formørkelse ses fra et lille område. Mere i /bg/slanchevo-zatamnenie.

Ved en måneformørkelse ligger Jorden mellem Solen og Månen, og dens skygge falder på Månen. Det sker kun ved fuldmåne og kan ses fra halvdelen af Jorden, så længe Månen står over horisonten. Månen ser ofte rød eller orange ud, fordi noget sollys passerer gennem Jordens atmosfære og bliver filtreret. NASA udtrykker det malende: det er, som om alle verdens solopgange og solnedgange blev projiceret på Månen. Detaljer findes i /bg/lunno-zatamnenie.

En bro mellem to sprog

Dette er vores egen overvejelse, ikke en påstand fra de citerede forfattere. Folkelige billeder er ikke »fejl«, men iagttagelse klædt i fortælling. Lyset bliver virkelig »spist« gradvist og vender så tilbage. Månen kan virkelig blive rød. Billedet af et dyr, der bider og så slipper sit bytte, beskriver netop den rytme. Videnskaben tilføjer årsagen: skygger og geometri, ikke et væsens vilje.

Samtidig viser troen, hvordan et fællesskab holdt sammen i et uroligt øjeblik. Larm, sang og fortælling var måder at komme igennem en mærkelig oplevelse på. Læs mere om folkelige forestillinger om Månen i /bg/lunata-v-bulgarskite-vyarvania og /bg/slanceto-v-bulgarskite-obichai.

En astrologisk bemærkning

I den astrologiske tradition læses formørkelser som symbolske øjeblikke til eftertanke og nye begyndelser. Det er en kulturel tolkning, ikke en årsagssammenhæng: himmellegemer bestemmer ikke begivenheder. Kalenderen over formørkelser findes på /en/calendar/eclipses, og hvordan du ser dem sikkert, står i /en/kak-da-snimash-zatamnenie. Se aldrig direkte på Solen uden ordentlig beskyttelse.

Positionerne i Astronativa er astronomisk nøjagtige. Fortolkningen er til inspiration. · Ordliste · Vilkår · Privatliv · Tak