Himlen – astronomi

Cassiopeia: Dronningen med W-formen

Cassiopeia er et af IAU's 88 stjernebilleder og er let at få øje på, fordi fem klare stjerner danner et W eller M. Fra mellemnordlige breddegrader er dets vigtigste stjerner cirkumpolare, det vil sige, at de aldrig går ned, så du kan se det på enhver klar nat. Det ligger på den anden side af himmelens nordpol i forhold til Karlsvognen, foran Mælkevejen.

Et W eller et M

Cassiopeia (forkortet Cas) er et af de 88 stjernebilleder, som Den Internationale Astronomiske Union (IAU) har anerkendt. Det er let at genkende: fem forholdsvis klare stjerner danner et skævt zigzagmønster, der ligner et W eller et M, afhængigt af hvordan det vender.

De fem stjerner er Schedar (Alfa), Caph (Beta), Gamma Cassiopeiae, Ruchbah (Delta) og Segin (Epsilon). Gamma Cassiopeiae er en variabel stjerne, hvis lysstyrke ændrer sig uregelmæssigt, så formen ikke altid er helt den samme. Det er zigzagmønsteret, snarere end de officielle grænselinjer, der er den praktiske guide.

Hvorfor W eller M? Stjernebilledet cirkler omkring himmelens nordpol. På forskellige tidspunkter og årstider står det oprejst, på skrå eller på hovedet. Du behøver ikke det rigtige bogstav, bare rækken af fem stjerner.

Cirkumpolare stjernebilleder

Fordi Jorden roterer, ser det ud til, at himlen drejer rundt om et punkt, der kaldes himmelpolen. På den nordlige halvkugle ligger den tæt på Polarstjernen (se Polarstjernen). Stjerner, der er tæt nok på denne pol, tegner hele cirkler uden at røre horisonten. De kaldes cirkumpolare.

Reglen er geometrisk: En stjerne er cirkumpolar for en observatør, hvis dens deklination (himmelens breddegrad) er større end 90° minus observatørens bredde. Cassiopeias hovedstjerner har deklinationer på ca. +56° til +64°. Derfor går de aldrig ned for steder nord for ca. 34° N. I store dele af Europa, Nordamerika og Nordasien er W'et altid over horisonten.

»Hele året« betyder, at det er over horisonten hver nat, ikke at det står i samme højde. Om efteråret står det højt i nordøst, næsten lige over hovedet. Om foråret synker det lavt i nord, hvor tage og bakker kan skjule det. Om sommeren stiger det op i nordøst i løbet af natten.

I syd ser det anderledes ud. Nær ækvator kan Cassiopeia kun ses en del af året og lavt på himlen, og fra langt sydlige breddegrader kan det slet ikke ses.

Sådan finder du Cassiopeia

Den nemmeste metode bruger to velkendte pejlemærker. Find Karlsvognen (se Karlsvognen) og de to stjerner yderst på dens vognkasse, som peger mod Polarstjernen. Fortsæt linjen forbi Polarstjernen, omtrent lige så langt igen, og du når Cassiopeia. De to mønstre ligger på hver sin side af polen, så når det ene står højt, står det andet lavt.

Praktiske råd:

• Vælg et mørkt sted med en klar nordlig horisont. Lysforurening (se lysforurening) skjuler svage stjerner, men de fem klare kan ses selv fra mange byer.
• Giv dine øjne 15 til 20 minutter til at vænne sig til mørket.
• Brug en stjernekort-app til at bekræfte orienteringen. Flere generelle råd finder du i sådan ser du på himlen.

Cassiopeia og Mælkevejen

Cassiopeia ligger i Mælkevejens bånd (se Mælkevejen), vores egen galakse set indefra. På en mørk nat uden måne er området omkring W'et rigt på svage stjerner og diset lysende pletter. Med en kikkert er der meget at se: Stjernebilledet rummer åbne stjernehobe som Messier 52 (M52) og NGC 457 (fra New General Catalogue).

Cassiopeia har også en plads i videnskabens historie. I 1572 dukkede en »ny stjerne« op i det, og den danske astronom Tycho Brahe beskrev den omhyggeligt. Vi ved nu, at det var en supernova, en stjernes eksplosion. Et andet berømt objekt er Cassiopeia A, resterne af en supernovaeksplosion, som er blevet studeret af rumobservatorier, bl.a. NASA's.

Myten om dronningen

Navnet stammer fra den græske mytologi. Cassiopeia var dronning af Aethiopien, gift med kong Cepheus og mor til Andromeda. I fortællingerne pralede hun af at være smukkere end nereiderne, havnymferne. Poseidon sendte derefter et havmonster (Cetus), og Andromeda blev lænket til en klippe, indtil helten Perseus reddede hende. Cepheus, Andromeda, Perseus og Cetus er alle naboer på himlen, forbundet af denne historie.

I traditionelle genfortællinger blev Cassiopeia placeret blandt stjernerne siddende på en trone, der cirkler om polen, nogle gange på hovedet. Det er kulturel tradition, ikke videnskabeligt faktum, men det er en nem måde at huske efterårshimlen på. Cassiopeia hører til de klassiske stjernebilleder, der har været kendt siden oldtiden.

I praksis er Cassiopeia en perfekt indgang til den nordlige himmel: let at finde, altid til stede og en vejviser til nabostjernebilleder, stjernehobe og selve Mælkevejen. Kig bare mod nord og led efter bogstavet W. For det større billede af, hvordan himlen er inddelt, se de 88 stjernebilleder.

Positionerne i Astronativa er astronomisk nøjagtige. Fortolkningen er til inspiration. · Ordliste · Vilkår · Privatliv · Tak