Himlen – astronomi

Polarstjernen: Hvorfor Nordstjernen står stille

Polarstjernen, Nordstjernen, ser ud til at stå stille, fordi den ligger næsten lige over Jordens nordpol, det punkt som hele himlen synes at dreje om. Den er ikke den klareste stjerne, kun moderat lys. Du kan finde den med Karlsvognen eller Cassiopeia, og den viser vej mod nord.

Tæt på den nordlige himmelpol

Tag et billede af nattehimlen med lang eksponering, og stjernerne tegner buer. De kredser alle om ét punkt, og Polarstjernen (Alfa Ursae Minoris) sidder meget tæt på midten af det.

Årsagen er Jordens rotation. Vores planet drejer om en tænkt akse, og den akse peger mod et bestemt sted på himlen. Forlænget mod nord møder den himmelkuglen i den nordlige himmelpol, det tænkte punkt, som himlen synes at dreje omkring. Stjernerne kredser ikke om os. Det ser bare sådan ud, fordi Jorden udfører én omdrejning i forhold til stjernerne på cirka 23 timer og 56 minutter.

Polarstjernen ligger mindre end én grad fra polen. Til sammenligning er fuldmånen cirka en halv grad bred. Stjernen tegner derfor en lillebitte cirkel og ser for øjet ud til at stå stille, mens resten af nordhimlen hvirvler rundt om den.

Polarstjernen ligger ikke præcis i polen. Lige nu er den cirka tre kvart grad væk, og beregninger viser, at den kommer tættest på omkring år 2100, før den langsomt driver væk igen.

Ikke den klareste stjerne

Mange tror, at Nordstjernen må være himlens klareste stjerne. Det er den ikke. Polarstjernen har en tilsyneladende størrelsesklasse på cirka 2 (en lysstyrkeskala, hvor lavere tal betyder klarere), så den er moderat lys. Den er let at se fra en by, men den springer ikke dramatisk i øjnene. Nattehimlens klareste stjerne er Sirius, og mange andre stjerner overstråler Polarstjernen.

Polarstjernen hører til stjernebilledet Lille Bjørn og markerer enden af skaftet på Lille Vogn. Den ligger nogle hundrede lysår væk, almindeligvis anslået til omkring 430. Astronomer ved, at den er en cepheide (en stjernetype, hvis lysstyrke pulserer en smule) og en del af et system med flere stjerner. Dens lysændringer er små og kan ikke ses med det blotte øje.

Sådan finder du den

Når du ved, hvor du skal kigge, er Polarstjernen let at finde. Der er to pålidelige veje.

Med Karlsvognen. Find Karlsvognen og de to stjerner yderst på dens skål, Dubhe og Merak, dem der er længst fra skaftet. Træk en tænkt linje gennem dem, og forlæng den cirka fem gange afstanden mellem de to stjerner. Du ender ved Polarstjernen, som står ret alene i den del af himlen.

Med Cassiopeia. Når Karlsvognen står lavt nær horisonten, kan du lede efter Cassiopeia, den W-formede stjernegruppe på den modsatte side af polen. En tænkt linje fra midten af W'et, der peger udad, fører mod Polarstjernen.

Når du vender ansigtet mod Polarstjernen, ser du mod nord. Øst er til din højre, vest til din venstre og syd bag dig.

Polarstjernens højde over horisonten svarer cirka til din breddegrad. Ved 40° N står den omkring 40° oppe. På Nordpolen står den næsten lige over hovedet, og ved ækvator ligger den tæt på horisonten. Fra den sydlige halvkugle kan den stort set aldrig ses, undtagen fra steder meget tæt på ækvator.

Et praktisk tip: gå væk fra gadelygterne, og giv dine øjne et par minutter til at vænne sig til mørket. Flere idéer finder du i sådan observerer du himlen.

Polarstjerner skifter på grund af præcession

Polarstjernen er ikke den evige Nordstjerne. Jordens akse peger ikke på det samme sted for evigt. Den tegner langsomt en stor cirkel, som en snurretop der vakler, en effekt kaldet præcession. En hel cyklus tager cirka 26.000 år.

Derfor vandrer den nordlige himmelpol langsomt mellem stjernerne. For cirka 5.000 år siden var den nærmeste klare stjerne Thuban i stjernebilledet Dragen, en tid der forbindes med opførelsen af de egyptiske pyramider. I en fjern fremtid overtager andre stjerner, og om cirka 12.000 år ligger polen nær den strålende Vega. Polarstjernen er polstjerne for vores tidsalder, men den er en del af en lang cyklus og ikke et evigt faktum.

Den sydlige himmelpol har ingen klar stjerne som Polarstjernen. Observatører på den sydlige halvkugle bruger andre vejvisere, for eksempel Sydkorset.

Kort sagt

• Polarstjernen ser stille ud, fordi den ligger næsten på Jordens rotationsakse.
• Den er moderat lys, ikke den klareste.
• Du kan finde den med Karlsvognen eller Cassiopeia.
• Dens rolle som Nordstjerne er midlertidig på grund af præcession.

Næste gang du kigger op, så husk, at ét roligt punkt over nordhorisonten forankrer hele den drejende nattehimmel.

Positionerne i Astronativa er astronomisk nøjagtige. Fortolkningen er til inspiration. · Ordliste · Vilkår · Privatliv · Tak