Himlen – astronomi

Dit fødselstidspunkt: Sådan ændrer himlen sig på få minutter

Fordi Jorden roterer, drejer himlen over et hvilket som helst sted sig cirka 1° hvert 4. minut, og inden for omkring to timer stiger en helt anden del af ekliptika op over horisonten. Dit fødselstidspunkt afgør, hvilke stjerner og stjernebilleder der stod i øst, syd og vest. Derfor kræver beregninger af himlen både tidspunkt, sted og tidszone.

Jordens rotation og de opstigende stjernebilleder

Når vi ser på nattehimlen, ser det ud til, at stjernerne bevæger sig. I virkeligheden er det Jorden, der drejer. Én hel omdrejning i forhold til de fjerne stjerner (et siderisk døgn) tager cirka 23 timer og 56 minutter. Resultatet er den tilsyneladende daglige bevægelse: Stjernerne, Solen, Månen og planeterne står op i øst, stiger, krydser meridianen og går ned i vest.

Himmelkuglen ser ud til at gennemløbe en cirkel på 360°, hvilket svarer til cirka 15° i timen, eller omtrent 1° hvert 4. minut. To billeder af himlen fra samme sted med få minutters mellemrum ligner derfor næsten hinanden, mens billeder med nogle timers mellemrum ser helt forskellige ud.

Særligt vigtig er ekliptika, Solens tilsyneladende årlige vej, som Månen og planeterne også følger. Den skærer horisonten i en vinkel, der afhænger af tidspunkt, dato og breddegrad. Derfor flytter det punkt, hvor ekliptika stiger op over den østlige horisont, sig hurtigt: I gennemsnit passerer hele cirklen på 360° den østlige horisont på ét døgn, altså cirka 30° hver anden time. Den reelle hastighed er ikke jævn og afhænger af breddegraden og af, hvilken del af ekliptika der stiger op.

Hvad ændrer sig hurtigt, og hvad ændrer sig langsomt

Ikke alt på himlen ændrer sig i samme tempo. Det hjælper at tænke i tre niveauer.

Meget hurtigt: udsynet i forhold til horisonten. Højden og retningen af alle himmellegemer ændrer sig minut for minut. Mens Jorden roterer, skifter det stjernebillede, der står op i øst, hele tiden. Derfor er ekliptikas opstigende punkt (i den astrologiske tradition kaldet ascendanten) det mest tidsfølsomme. Den astrologiske inddeling af himlen i sektorer kaldet huse ændrer sig sammen med det.

Gradvist: Månen. Månen kredser om Jorden på cirka 27 dage og bevæger sig mod stjernerne med omkring 13° i døgnet, eller cirka en halv grad i timen, hvilket nogenlunde svarer til dens tilsyneladende bredde. I løbet af ét døgn ændrer dens position blandt stjernerne sig mærkbart, mens dens fase kun ændrer sig lidt.

Langsomt: Solen og planeterne. Solen flytter sig mod stjernerne med cirka 1° i døgnet. Merkur og Venus bevæger sig hurtigere end de ydre planeter, men over nogle få timer ændrer deres positioner i forhold til stjernerne sig næsten ikke. Jupiter, Saturn og de fjernere planeter kravler endnu langsommere afsted. To fødsler med få timers mellemrum har derfor som regel næsten de samme planetpositioner, men et meget forskelligt udsyn i forhold til horisonten.

Pointen er enkel: Datoen afgør i vid udstrækning, hvor planeterne står i forhold til stjernerne, mens tidspunktet og stedet afgør, hvordan himlen er drejet over horisonten. Læs mere om tidsmåling efter stjernerne under siderisk tid.

Hvor kan du finde dit præcise fødselstidspunkt

Den mest pålidelige kilde er en officiel registrering. Mulighederne er blandt andet:

• En fødselsattest. I mange lande står tidspunktet på originalen eller på den fulde udgave.
• Hospitalsjournaler. Udskrivningspapirer eller fødeafdelingens journal indeholder ofte et tidspunkt.
• Pårørende. Forældre eller andre i familien husker nogle gange tidspunktet eller har noteret det i en babybog, en dagbog eller et kort.
• Folkeregistre og andre myndigheder. Du kan som regel bede om en kopi af den oprindelige registrering.

Hukommelsen alene er upålidelig: Folk runder ofte af til noget i retning af »omkring middag« eller »tidligt om morgenen«. Hvis du kun har et omtrentligt tidspunkt, bør du notere det som omtrentligt. Hvad du kan gøre i så fald, kan du læse i Hvad hvis jeg ikke kender mit fødselstidspunkt. Om hvordan vi behandler personlige oplysninger, kan du læse i Personlige data og fødselsdata.

Lokal tid, tidszone og UTC

Tidspunktet i registreringen er lokal tid, som den blev vist på urene på fødestedet. For at beregne himlen præcist skal det omregnes til én fælles skala. Den skala er UTC (koordineret universaltid), den globale standard, som ure verden over reguleres efter.

Omregningen kræver tre ting:

1. Stedet, altså by og land, som giver koordinaterne og tidszonen.
2. Tidszonen, altså forskellen til UTC på fødselstidspunktet. Mere i artiklen om tidszoner.
3. Sommertid. I mange lande stilles urene en time frem om sommeren. Reglerne har ændret sig gennem årtierne og er forskellige fra land til land.

Til historiske ændringer bruges tidszonedatabasen (tz-databasen, også kaldet IANA-tidszonedatabasen). Den samler reglerne for forskellige regioner gennem årene. Den samme kalenderdato kan i forskellige år have en forskellig forskel til UTC, så man kan ikke trygt antage, at et sted altid har haft den tidsforskel, det har i dag.

Hvis et tidspunkt blev noteret, før standardtid blev indført, kan man have brugt lokal soltid, som afhænger af længdegraden. Den slags tilfælde kræver ekstra omhu.

Endelig beregnes himmellegemernes præcise positioner ud fra efemerider, tabeller over positioner over tid (se Efemerider og nøjagtighed). Med et korrekt UTC-tidspunkt og det rigtige sted gengiver beregningen himlen, som den stod over stedet i det øjeblik. I den astrologiske tradition bruges dette billede til at tegne et fødselshoroskop, men astronomien bag den roterende himmel står på egne ben, uafhængigt af enhver fortolkning.

Positionerne i Astronativa er astronomisk nøjagtige. Fortolkningen er til inspiration. · Ordliste · Vilkår · Privatliv · Tak